Florence Lippert Wijeh

Autoriseret psykolog

Jeg har bred erfaring med udredning og behandling fra tidligere ansættelser i både regionspsykiatrien og privat klinik. I terapien tager jeg oftest udgangspunkt i en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.

Jeg har en stor passion for at arbejde med børn og unge, der har det svært. Jeg tilgår altid mine patienter med sympati og faglig nysgerrighed.  Det kan være svært og sårbart for børnene og deres familier at være i et udredningsforløb og at skulle åbne sig for en udenforstående person. Derfor bestræber jeg mig altid på at tage udgangspunkt dér, hvor den enkelte følelsesmæssigt er, og på at skabe tryghed og forudsigelighed i relationen. Som fagperson og som menneske lægger jeg vægt på at være ordentlig, autentisk og empatisk over for de børn, unge og forældre jeg møder i min dagligdag.

Privat er jeg gift og mor til en lille søn. Jeg er oprindeligt fra Østrig og har boet i Danmark siden 2018.

Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I blandt andet møde mig til opstartssamtaler, udredningselementer i forløbet, såsom psykologisk testning, til svar på udredning og til psykoedukation.