Jeppe Plesner

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Klinikejer ATLAS Psykiatrisk Klinik

Jeg har været læge siden 1999 og har mange års erfaring med udredning og behandling af både børn, unge og voksne med psykiske lidelser, både i offentligt og privat regi. Jeg har tidligere været lægefaglig direktør på et større privathospital, men valgte i 2023, sammen med Tahmineh, at starte vores egen, mindre klinik, for at have bedre mulighed for at kunne tilbyde nærværende og individuelt tilpassede forløb med en høj faglig kvalitet. Jeg har et særligt fokus på at bidrage med forståelse og redskaber, der gør den enkelte stærkere og mere selvbevidst. Jeg mener at en psykiatrisk diagnose kun bør gives, hvis den både er sand og potentielt hjælpsom for den enkelte, ved at den kan bidrage med en bedre selvforståelse og pege på gode behandlingsmuligheder.

Jeg arbejder hver dag, sammen med Tahmineh og alle medarbejderne, på at sikre, at der er høj kvalitet i alt hvad vi gør, både det faglige indhold i de enkelte samtaler, medarbejdernes kompetencer, behandlingsforløbenes udformning, informationen til patienterne og de øvrige administrative processer.

Jeg har på forskellig vis været engageret i at højne fagligheden omkring ADHD-udredning og behandling på landsplan, både som leder og ved at deltage i styregruppen for den nationale kvalitetsdatabase, undervise læger, psykologer og andre fagpersoner, bidrage til udvikling af nye nationale retningslinjer, deltage i radioprogrammer og bidrage til fagbøger.

Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I for eksempel kunne møde mig til opstartssamtalen, til forskellige udredningselementer i forløbet, til svar på udredning og til medicinsamtaler.