Maria Holmboe
Speciallæge i Børne– og Ungdomspsykiatri
Jeg kommer med stor viden om og erfaring med børn og unge. Jeg har tidligere arbejdet i regionspsykiatrien, både som faglig leder på et sengeafsnit, og i ambulant regi. Jeg har de seneste år arbejdet i privat regi, fordi jeg føler, at jeg her har bedre mulighed for at møde mine patienter i øjenhøjde og lave mit arbejde med en høj kvalitet. Jeg har beskæftiget mig en del med opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrum forstyrrelser, samt affektive lidelser og spiseforstyrrelser de seneste år.
Når jeg taler med patienter og pårørende, prøver jeg på at skabe et rum, hvor der er plads til at udtrykke sig. Hvor man ikke føler sig forkert. Hvor man kan føle sig tryg og velkommen. Det giver mig en enorm arbejdsglæde at være med til at hjælpe familier til at finde forståelse og forklaringer, samt at bidrage til at de får en god behandling af de udfordringer de ofte har kæmpet med i årevis.
Privat har jeg to børn på 17 og 19 år. Jeg har personlig erfaring med at have et barn med udviklingsforstyrrelse og har derfor indsigt i, hvordan man kan blive ramt som forældre når ens børn mistrives.
Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I blandt andet møde mig til opstartssamtaler, forskellige udredningselementer i forløbet, svar på udredning og medicinsamtaler.