Nina Joensen
Autoriseret psykolog
Jeg har mange års erfaring med udredning og behandling af børn og unge, fra Børne- og Ungepsykiatrien, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og har desuden arbejdet ambulant i en anden privat klinik. Jeg har en efteruddannelse i angstbehandling fra Center for Angst, samt en specialistuddannelse i moderne kognitiv terapi. I terapien kan jeg bruge min erfaring og viden omkring forskellige terapiformer, så jeg kan finde den tilgang, som passer til lige præcis dig, jeg har blandt andet erfaring med kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, Compassion Focused Therapy, samt Acceptance and Commitment Therapy.
Jeg forsøger altid at møde mine patienter og deres familier der hvor de er i livet og sammen finde en vej til bedre trivsel.
Under jeres forløb hos ATLAS Psykiatrisk Klinik, vil I blandt andet møde mig til opstartssamtaler, forskellige udredningselementer i forløbet, såsom psykologisk testning, til svar på udredning, psykoedukation og i terapiforløb.