På www.lægevejen.dk kan du anmode om nye recepter, når du er ved at løbe tør for medicin. Husk at bestille i god tid, da der kan være op til tre dages ekspeditionstid.
NB: Kontakt os med henblik på at blive tilknyttet ATLAS Psykiatrisk Klinik på lægevejen.dk.
Sådan ser login ud på lægevejen.dk:
Når du er blevet tilknyttet ATLAS på lægevejen, kan du efterfølgende logge på:
- Hvis du er over 18 år, vil du kunne logge på lægevejen.dk med dit MitID og vil se ATLAS Psykiatrisk Klinik blandt dine klinikker og kan vælge, at du ønsker receptanmodning. Det er vigtigt, at du kommer frem til et vindue, hvor du ser en kvittering på, at din anmodning er registreret.
- Hvis du som forælder ønsker at anmode om ny recept for et barn eller en ung under 18 år, kan du ikke anvende dit eget MitID.
For børn og unge under 18 år uden eget MitID anvendes “Log ind med brugernavn“. Du skal derfor, i forbindelse med, at du kontakter os for at blive oprettet bede om at få tilsendt login-oplysninger. Følg derefter nedenstående guide.
Log ind med brugernavn
Efter at du har valgt “Log ind med brugernavn” ser du dette billede:
Her skal CPR-nr. på barnet/den unge og login-oplysninger modtaget fra ATLAS indtastes.
Dernæst ser du dette skærmbillede:
Du skal klikke på den grønne boks, hvor der står ”E-MAIL” – hvorefter der sendes en engangskode til den tilknyttede mailadresse. Du skal derfor i et separat vindue åbne din mail-indbakke, hvor du vil have modtaget en mail med titlen “Sikkerhedskode til Patientportalen”. I denne mail finder du en firecifret kode, som du skal kopiere eller huske. Skift derefter tilbage til vinduet med login på lægevejen.dk. Koden indsættes i det skærmbillede, hvor der er felt til engangskode:
Efterfølgende er du logget på og kan vælge ATLAS og vælge “Receptfornyelse”.
Det er vigtigt, at du kommer frem til et vindue, hvor du ser en kvittering på, at din anmodning er registreret.